
Min seksuelle opslagstavle
Velkommen til min seksuelle opslagstavle.
Mit hjertebarn. Som sexolog og kropsterapeut er mit formål at kaste lys over de mange facetter af seksualitet, kærlighed og relationer. Her udforsker vi ikke kun de velkendte emner, men dykker også ned i de mere kinky og tabu belagte områder, som ofte overses eller undgås i samfundet.
På denne side finder du indhold, der adresserer dysfunktionelle og komplekse mønstre, der kan præge vores intime relationer, herunder emner som:
- Kink og fetish: Udforskning af alternative seksuelle præferencer og praksisser, der ligger uden for det “normale,” som BDSM, latex og roleplay.
- Polygami og åbne forhold: Relational dynamik, der udfordrer monogami.
- Pornografi: Diskussioner om dens indflydelse på adfærd, forventninger og relationer.
- Seksuel dysfunktion: Udfordringer som præstationsangst, lav libido, vaginisme og hvordan disse kan påvirke vores relationer.
- Sygdomme og helbred: Tabuer omkring seksuelt overførte infektioner og deres indvirkning på liv og relationer.
- Traumer: Hvordan tidligere oplevelser kan påvirke nuværende seksuelle relationer og adfærd.
Jeg ønsker at åbne op for dialog om disse emner for at skabe større forståelse, accept og åbenhed i samtalen om seksualitet. Gennem min viden og erfaring vil jeg dele værktøjer til at arbejde med de problematikker, du møder i dit liv og i dine relationer.
Der er ingen emner, der er for følsomme eller kontroversielle. Vi vil sammen udforske kommunikation, grænser og variationer i seksuelle præferencer. Gennem åbne og ærlige samtaler vil vi afmystificere emner som BDSM, polyamori, seksuel dysfunktion, dobbeltliv og meget mere.
Min mission er at skabe et rum, hvor vi kan udforske, forstå og acceptere alle aspekter af vores seksualitet. Med fokus på komplekse mønstre og relationer vil jeg dele erfaringer og guldkorn, der hjælper dig med at navigere i de udfordringer, som mange står over for i deres intimliv.